Bech-Bruun samarbejde
Med opnåelse af godkendelse fra konkurrencemyndighederne i Rusland lykkedes det i går at lukke handlen med salget af SFK Leblanc-koncernen til Axcel. Bech-Bruun har bistået sælgerne, som bestod af Maj Invest, den hollandske kapitalfond Nimbus samt management investorer.

SFK Leblanc er en af verdens to førende leverandører af slagte-, opskærings- og udbeningslinjer til slagterier, og dens hovedaktivitet er levering af avancerede automatiske slagtelinjer til de store kødproducenter. Virksomheden har ved konsolidering af branchen gennem køb af koncerner, som var førende på deres respektive markeder i Canada og Holland, således udviklet sig til en global koncern med datterselskaber i USA, Canada, Holland, Kina og Rusland.