Bech-Bruun samarbejde

Den 13. maj 2015 købte Teradyne, Inc. det danske robotfirma Universal Robots A/S for knap to milliarder kroner. Bech-Bruun har bistået Teradyne, Inc. med købet af samtlige aktier i det danske robotfirma.

Universal Robots, der blev grundlagt i 2005, producerer såkaldte samarbejdende robotter (”collaborative robots”). Universal Robots produkter er små, brugervenlige robotarme, som programmeres på få minutter, og som kan indsættes side om side med produktionsmedarbejdere og være med til at strømline og optimere produktionsprocesser.

I dag beskæftiger selskabet 150 medarbejdere, har flere datterselskaber og kontorer i blandt andet USA, Singapore og Kina. Hovedsædet ligger i Odense.

Amerikanske Teradyne leverer automatiseret testudstyr til blandt andet trådløs teknologi og datalagring.

Bech-Bruun har rådgivet Teradyne gennem hele forløbet.

Læs Børsens artikel om salget her.