Kvalificeret dødsborådgivning og -skifte omfatter meget mere end den blotte afvikling af boet med betaling af skat og afgift efter formaliserede regler og procedurer. Den gode og kvalificerede rådgivning skal rumme den højeste faglighed, personlige involvering og omsorg og bør bidrage til at sikre familien og formuen bedst muligt – med fokus på gode løsninger frem for formelle problemer.

Ved dødsfald aktiveres en lang række formelle regler i forhold til skifteret og Skat – og i arvingernes indbyrdes forhold. Men dødsfald skaber også en følsom og sårbar situation både for familien og formuen. Det er vores erfaring, at det næsten altid vil være bedst at få råd og praktisk hjælp, og at det i mange tilfælde ganske enkelt vil være nødvendigt og helt afgørende.

Ofte vil der ved dødsfald være det samme behov og de samme muligheder for at levere værdiskabende løsninger som ved generationsskifte i levende live. Det er de samme beslutningstemaer, hensyn og balancer i et krydsfelt mellem mennesker, jura og økonomi, og det har stor betydning, at det håndteres effektivt og med højeste kvalitet. Bech-Bruun er førende inden for rådgivning om generationsskifte, og vi sikrer, at vores erfaring og viden inddrages aktivt og tillidsfuldt, hvor det er relevant.

Hvordan kan vi hjælpe?
Vi leverer værdiskabende, personlig og omsorgsfuld rådgivning. Vi tager os ikke kun af det formelle og praktiske, men involverer os og skaber de løsninger, der giver mest værdi for familien og formuen.

Vi ved, at der er mange beslutningstemaer, der er relevante. Og vi ved, at der ved dødsfald opstår behov for helt særlig rådgivning, omsorg og praktisk hjælp. Men vi tør lytte, tage ansvar og involvere os med holdninger.

Det er vores erfaring, at der er betydelig forskel imellem blot at få det gjort - og så at få det gjort bedst muligt, så der skabes balance og tryghed omkring alle vigtige hensyn og værdier.

Vi har indgående viden og erfaring, og vi lægger vægt på at yde kvalificeret og værdiskabende juridisk og personlig rådgivning i en omsorgsfuld ramme, der sikrer både familie og formue. Samtidig med, at vi tager os af det formelle, det praktiske og det komplicerede. Helt enkelt – også selvom det er sårbart.

Vi er eksperter inden for:

  • Dødsborådgivning- og skifte, både bobestyrerboer, private boer og uskiftet boer
  • Grænseoverskridende dødsboer, formue- og familieforhold
  • Repræsentation af individuelle arvinger
  • Sikring af familie og formue efter dødsfald

Vi kan og vil hjælpe – også med gode råd inden det bliver nødvendigt. 

Se desuden vores relevante publikationer her

BB

Vil du ringes op?

Fortæl os, hvornår du har tid til at tale. Så ringer en af vores specialister dig op.