Ændringerne af konkurrenceloven har til formål at implementere det såkaldte ECN+-direktiv, der skal styrke de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne. Der er tale om flere væsentlige ændringer af håndhævelsesreglerne i konkurrenceloven.

Baggrund
I december 2018 vedtog EU et direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne og sikring af et velfungerende indre marked. Direktivets implementeringsfrist blev fastsat til den 4. februar 2021.

Regeringen fremsatte i december 2020 et forslag til ændring af konkurrenceloven, der skulle implementere ECN+-direktivet og dermed styrke de nationale konkurrencemyndigheders redskaber og beføjelser i den praktiske håndhævelse af konkurrencereglerne. Et udkast til lovforslaget havde forinden fremsættelsen været sendt i offentlig høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Erhvervsudvalget afgav den 28. januar 2021 en betænkning over lovforslaget, hvor erhvervsministeren stillede 28 ændringsforslag, som alle blev vedtaget af Folketinget på lovforslagets 2. behandling. Det reviderede forslag til ændring af konkurrenceloven blev endeligt vedtaget af Folketinget den 9. februar 2021.

Ændringerne
Lovforslaget indebærer en række gennemgribende ændringer.

Indførelse af civile bøder til virksomheder
For fremtiden vil konkurrencemyndighederne (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) have adgang til at nedlægge påstand om bøde i civile sager for de almindelige domstole. Det vil sige, at bødesager fremover vil blive ført for Sø- og Handelsretten af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til reglerne i den civile retspleje.

Det betyder også, at de almindelige strafferetlige retsgarantier og beskyttelser ikke gælder i disse sager. Det er kun, hvad der følger af Chartret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der vil gælde. Det må antages, at disse får en særlig selvstændig betydning i disse sager.

Retten vil ikke være bundet af parternes påstande om størrelsen af den civile bøde, men kan blandt andet fastsætte en højere bøde end påstået af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som undersøger/efterforsker overtrædelserne, når disse vedrører virksomheder eller andre juridiske personer. Sager om bøde eller fængsel til fysiske personer skal fortsat efterforskes og føres for domstolene af SØIK i henhold til reglerne i strafferetsplejen.

Bødeansvar for simpelt uagtsomme overtrædelser 
Fremover vil virksomheder også kunne idømmes bøde for simpelt uagtsomme overtrædelser af visse konkurrenceregler, herunder overtrædelser af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling.

Bøde for overtrædelse af fusionsreglerne vil stadig kræve forsæt eller grov uagtsomhed.

Ansvar for moderselskaber og finansielle investorer
Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at det kun er det selskab, der begår en strafferetlig overtrædelse, der kan straffes for overtrædelsen. Med andre ord er der som udgangspunkt ingen strafferetlig identifikation mellem et moderselskab og et datterselskab.

Med denne ændring vil moderselskaber kunne straffes for datterselskabers overtrædel-se af konkurrencereglerne, såfremt der er tale om en økonomisk enhed i EU-retlig for-stand.

På nuværende tidspunkt anses virksomheder som værende en del af samme økonomiske enhed, såfremt datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet, navnlig under hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem virksomhederne.

Det tydeliggøres i forarbejderne til lovforslaget, at ændringen kan betyde, at en køber efter omstændighederne kan hæfte for en target-virksomheds konkurrenceretlige overtrædelser. I en nylig afgørelse fra EU-Domstolen blev en finansiel investor således holdt ansvarlig for datterselskabets mangeårige konkurrenceretlige overtrædelser.

Hæftelsesansvar for medlemmer af brancheforeninger
Denne lovændring indebærer, at bøder pålagt en virksomhedssammenslutning skal kunne kræves betalt af sammenslutningens medlemmer.

Hvis en brancheforening pålægges en bøde, som den ikke er i stand til at betale, er brancheforeningen således forpligtet til at opkræve bidrag til betaling af bøden hos sine medlemmer. Hvis brancheforeningen ikke gør det inden en fastsat frist, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opkræve bøden direkte fra medlemmerne.

Strukturelle påbud 
Konkurrencelovens § 16 indeholder hjemmel for konkurrencemyndighederne til at udstede adfærdsmæssige påbud til virksomheder.

Med denne lovændring vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremover kunne udstede strukturelle påbud.

Et strukturelt påbud kan eksempelvis være (i) en funktionel adskillelse af aktiviteter eller medarbejdere i en virksomhed, (ii) krav om afhændelse af en virksomheds aktiver eller ejerinteresser, herunder salg af intellektuelle ejendomsrettigheder, lejemål eller ejerinteresser, eller (iii) afhændelse af en hel eller dele af en virksomhed, herunder medarbejdere.

Ændring af forældelsesreglerne ved overtrædelse af konkurrencereglerne
Forældelsesfristen for bødesager i den nugældende konkurrencelov er 5 år. For overtrædelse af konkurrencelovens kartelforbud er forældelsesfristen ligeledes 5 år, efter bestemmelsen herom i straffeloven. For at indgå kartelaftaler under særligt skærpende omstændigheder er forældelsesfristen 10 år.

I civile sager er den almindelige forældelsesfrist 3 år. Dette udgangspunkt fraviges, hvis der følger andet af lov. Krav om betaling af eksempelvis en tvangsbøde svarer til en fordring på penge og er dermed omfattet af forældelsesloven.

Den nye konkurrencelov indebærer en forældelsesfrist for de nye ”civile bøder” på 5 år. Der indføres også en absolut forældelsesfrist på 10 år, fra den dag hvor overtrædelsen ophørte.

Forældelsesfristen afbrydes, hvis der indenfor perioden er foretaget nærmere angivne efterforskningsskridt. Da vil forældelsesfristen afbrydes, og forældelsesfristen vil herefter kun blive fanget af enten den absolutte frist på 10 år eller efter en endelig afgørelse.

Udvidede kontrolmuligheder og indførelse af pligt til deltagelse i interviews 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fremadrettet kunne foretage kontrolundersøgelser i private hjem tilhørende direktører, ledere og andre ansatte, hvis der er rimelig grund til mistanke om, at oplysninger vedrørende virksomhedens overtrædelse findes i det pågældende private hjem.

Styrelsen vil ligeledes kunne indkalde bestyrelsesmedlemmer, direktør(er) og medarbejdere fra de undersøgte virksomheder til at deltage i interviews.

Forhøjelse af tvangsbøder
Manglende besvarelse af anmodninger om oplysninger og manglende efterlevelse af vilkår, påbud eller bindende tilsagn kan medføre tvangsbøder. Fremover vil tvangsbøder til virksomheder skulle fastsættes i forhold til den gennemsnitlige daglige koncernomsætning på verdensplan. Hidtil har praksis fastsat bøden til 10.000 kr. pr. uge. Beløbet må nu forventes at stige.

Ikrafttræden 
Folketinget vedtog ændringen af konkurrenceloven den 9. februar 2021. Ændringerne træder i kraft den 4. marts 2021. Direktivets implementeringsfrist er overskredet med en måned.

Læs det vedtagne lovforslag her og ECN+-direktivet i sin helhed her.

Bech-Bruuns kommentar
Den nye konkurrencelov tildeler konkurrencemyndighederne en række yderligere beføjelser til at håndhæve konkurrencelovens forbud mod henholdsvis konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling.

Det nye system for ”civile bøder” vil navnlig være interessant at følge. Modellen er en nyskabelse i dansk retshistorie og medfører en række indskrænkninger i de strafferetlige retssikkerhedsgarantier, som man kender fra almindelige straffesager.

Moderselskabers ansvar for datterselskabers overtrædelser af konkurrenceretten stiller krav til blandt andre finansielle investorer. Før en virksomhed købes, må køber være indstillet på at gennemføre detaljeret konkurrenceretlig due diligence og overveje forbehold for skjulte overtrædelser af konkurrencereglerne.

De omfattende ændringer af håndhævelsesreglerne i konkurrenceloven er en god og oplagt anledning for virksomheder til at gennemgå og ajourføre deres compliance-programmer for at sikre sig mod overtrædelser af konkurrencereglerne.