Photo of Johannes Grove Nielsen Johannes Grove Nielsen Partner 72273377

Sø- og Handelsretten har for nyligt frifundet en FOB-sælger for et krav på betaling af omkostninger til en flydekran i afskibningshavnen rejst af FOB-køberens kontraherende transportør. Sagen omfattede bl.a. et spørgsmål om vedtagelse af værnetingsklausul i et konnossement, da sagsøgte gjorde gældende, at der ikke var indgået aftale om værneting i Danmark.

I den konkrete sag solgte A tre skibsskruer til B. Skibsskruerne skulle ifølge købsaftalen leveres FOB til Hamborg Havn. FOB, som står for ”Free on Board”, betegner et salg, hvor sælger bærer risikoen frem til, at godset er lastet ombord på det skib, som er angivet af køber, hvorefter risikoen overgår til køber. Som køber i et FOB-salg påhvilede det B at sørge for søtransport fra Hamborg Havn til den endelige destination. B antog C som speditør og kontraherende transportør, og C antog linjerederiet D som udførende transportør.

Med henblik på opfyldelse af sine forpligtelser i Hamborg Havn antog A på sin side speditørfirmaet E, som dernæst antog F til at håndtere de tre skibsskruer.

Sagens oplysninger
De tre skibsskruer blev transporteret til Hamborg Havn, hvor de blev håndteret hver for sig, og der blev udstedt særskilte konnossementer for hver af de tre skruer. De tre konnossementer blev udstedt af C, efter at E havde godkendt udkast til konnossementet. I konnossementerne var A indsat som ”shipper”. Det fremgik af konnossementet, at ”the Merchant” ved accept af konnossementet godkendte, at ”the shipper” også var omfattet af vilkårene i konnossementet. Endvidere fremgik det, at værneting i tilfælde af en tvist var ved C’s hjemting.

Der opstod dernæst tvist om betaling af omkostninger til en flydekran anvendt i Hamborg Havn, og C gjorde gældende, at A var forpligtet til at betale for udgifterne hertil.

C anlagde sag i Danmark og gjorde gældende, at A som part til aftalen i konnossementet var bundet af værnetingsaftalen heri. I den forbindelse gjorde C gældende, at konnossementet var forelagt og godkendt af A’s speditør, E, som var både legitimeret og bemyndiget hertil.

Heroverfor påstod A afvisning af sagen, da A og C ikke havde indgået aftale om værneting i Danmark, fordi C havde udarbejdet konnossementerne uden hverken A’s eller E’s involvering.

container_havn

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Indledningsvis fastslog Sø- og Handelsretten, at C havde fremsendt udkast til konnossement til E, og at E havde godkendt udkastet på vegne af A. Følgelig var A bundet af den værnetingsklausul, som var indskrevet i konnossementet, idet A var indsat som ”shipper” i aftalen, og der i aftalen var vedtaget værneting for tvister mellem ”shipper” og sagsøger. Retten fremhævede desuden, at der i forbindelse med E’s godkendelse af konnossementet ikke var taget forbehold for godkendelsens rækkevidde. Afvisningspåstanden blev derfor ikke taget til følge.

Bech-Bruuns kommentar
Sø- og Handelsretten belyser med dommen, at en speditørs godkendelse af et konnossement i udgangspunktet er bindende for den, som har antaget speditøren, hvis der i forbindelse med godkendelsen ikke tages nogen forbehold for godkendelsens rækkevidde. Dette omfatter således også en eventuel værnetingsklausul i konnossementet. Hvis man som antager af en speditør ikke ønsker at være bundet af samtlige vilkår i aftaler, der godkendes af speditøren, bør man derfor sikre sig, at speditøren ved godkendelse af konnossementer og andre aftaler tager forbehold for godkendelsens rækkevidde.