Bech-Bruun samarbejde
Photo of Johannes Grove Nielsen Johannes Grove Nielsen Partner 72273377

En dommer fra Østre Landsret havde i forbindelse med en voldgiftssag truffet afgørelse om afvisning af en begæring om behandling af sagen for tre dommere efter voldgiftslovens § 11, stk. 2. Voldgiftsrettens afgørelse blev herefter indbragt for byretten og senere appelleret til Østre Landsret. Ved Østre Landsret gjorde parten, som i første omgang havde fremsat begæring om kollegial behandling, gældende, at Østre Landsret var inhabil, da afgørelsen i voldgiftssagen var blevet truffet af en dommerkollega.

I voldgiftssagen begærede klager, at voldgiftsretten blev sat ved tre dommere i stedet for én.

Begæringen blev afvist af voldgiftsretten med en landsdommer fra Østre Landsret som ene-dommer. Herefter indbragte klager afgørelsen for byretten, der tilsvarende afviste anmodningen. Klager kærede afgørelsen til Østre Landsret og anmodede samtidig om, at spørgsmålet blev henvist til behandling ved Vestre Landsret, da Østre Landsret efter klagers opfattelse var inhabile i kraft af deres arbejdsfællesskab med voldgiftsdommeren.

Østre Landsrets afgørelse
Østre Landsret afviste begæringen om at henvise sagen til Vestre Landsret. Landsretten fandt, at den omstændighed, at dommeren, havde taget stilling til det omhandlede kompetencespørgsmål i sin egenskab af voldgiftsdommer, ikke i sig selv indebar, at Østre Landsrets øvrige dommere var inhabile til at behandle og pådømme ankesagen, jf. retsplejelovens § 61. Det forhold, at dommeren havde truffet afgørelsen som enedommer, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten fandt heller ikke i øvrigt grundlag for at henvise ankesagen til Vestre Landsret eller at lade sagen behandle af dommere fra Vestre Landsret som sættedommere.

Bech Bruuns Kommentar
Afgørelsen er interessant for betydningen af den afsmittende virkning af dommerinhabilitet. I forbindelse med et gruppesøgsmål om indførslen af digital tinglysning blev Østre Landsret som domstol erklæret inhabil, da retspræsidenten for Østre Landsret i sin tidligere egenskab af Domstolsstyrelsens direktør med ansvar for systemets indførelse havde haft en sådan rolle i sagen, at sagen skulle behandles af sættedommere fra Vestre Landsret. Ligeledes er der eksempler på sager ved mindre byretter, hvor den daglige relation i form af arbejdsfællesskabet mellem en inhabil dommer og dennes dommerfuldmægtig har medført, at domstolen blev erklæret inhabil. I nærværende sag anså man imidlertid ikke arbejdsfællesskabet mellem voldgiftsdommeren og dennes kollegaer i Østre Landsret for at skabe tvivl om dommernes fuldstændige uafhængighed og upartiskhed i medfør af retsplejelovens regler herom.