Bech-Bruun samarbejde

Den 12. november 2020 fremsatte udlændinge- og integrationsministeriet et forslag til lov om ændring af udlændingeloven. Lovforslaget indeholder blandt andet forslag til styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft og skærpelse af kravene til arbejds- og opholdstilladelser efter erhvervsordningerne.

Formålet med lovforslaget er at gøre det svære at overtræde og omgå reglerne for udenlandsk arbejdskraft, ligesom lovforslaget også skal forhindre social dumping (allerede sidste år blev bødestraffen for virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde, skærpet til det dobbelte.) 

En skærpelse af reglerne om lønudbetaling til en dansk bankkonto
For både beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor gælder det på nuværende tidspunkt, at den årlige minimumsløn skal udbetales til en dansk bankkonto. Der stilles dog ikke samme krav for de øvrige erhvervsordninger. Med lovforslaget foreslås det, at kravet om lønudbetaling til en dansk bankkonto skal gælde for alle erhvervsordningerne. Forslaget vil styrke SIRI’s kontrolmuligheder med, om en arbejdstager rent faktisk får den løn, som fremgår af den individuelle ansættelseskontrakt. 

Det er en grundlæggende betingelse for at kunne opnå en dansk opholds- og arbejdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Efter gældende praksis kan både løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i arbejdstagerens hjemland samt løn i form af fx bolig, transport mv. indgå i vurderingen af lønniveauet, når SIRI skal tage stilling til, om en ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Forslaget indebærer, at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der fremadrettet skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af fx kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. Dette vil således være en skærpelse i forhold til, hvad der i dag gælder for beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor, da kravet om aflønning i form af likvide midler i dag kun gælder for løndele op til beløbsordningens beløbskrav.

Krav om særskilt arbejdstilladelse 
I dag er medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det betyder, at medfølgende familiemedlemmer, fra det øjeblik de meddeles opholdstilladelse, kan tage arbejde uden at skulle søge særskilt arbejdstilladelse hertil. 

Med lovforslaget vil medfølgende familiemedlemmer fortsat være fritaget for arbejdstilladelse, medmindre familiemedlemmet ønsker at arbejde for den samme virksomhed, som den udenlandske arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er knyttet til, eller for en virksomhed med tæt sammenhæng til denne.

I sådanne tilfælde vil det medfølgende familiemedlem efter lovforslaget skulle søge om en arbejdstil-ladelse hos SIRI. Der vil dog ikke skulle betales gebyr for at indgive ansøgning om en sådan arbejdstilladelse.

Formodningsafslag
Efter praksis gives der i dag afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver, hvis SIRI efter en konkret og individuel vurdering finder, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt. 

Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis der er en vis formodning for: 

  • at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen
  • at de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse
  • at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå. 

Med lovforslaget foreslås det, at der ikke længere stilles krav om, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, men at det er tilstrækkeligt, at der er en vis formodning herfor.

Dette vil blandt andet indebære, at det bliver muligt at give afslag på en arbejds- og opholdstilladelse, hvis den udenlandske arbejdstager er blevet tilbudt en løn, der lige akkurat ligger over beløbsgrænsen, men som samtidig er mere end 20 procent højere end medianlønnen for den relevante branche. Ud fra lovforslaget vil der i en sådan situation som udgangspunkt være en formodning for, at der ikke er tale om en reel ansættelse, medmindre den udenlandske arbejdstagers kvalifikationer kan lægges til grund for modsatte.   


En styrkelse af kontrollen med udenlandsk arbejdskraft
Med lovforslaget ønskes det at forbedre SIRI’s muligheder for at kontrollere, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse overholdes. Det foreslås derfor, at SIRI, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Det kan fx være kontrol af udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. 

Det foreslås, at SIRI’s adgang til kontrol skal gælde den ejendom og de lokaler, hvori virksomheden drives, dvs. den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Ud fra lovforslaget vil der som udgangspunkt være tale om uvarslede kontrolbesøg. Udlændingen og arbejdsgiveren vil have pligt til at besvare spørgsmål, som SIRI stiller under sådanne kontrolbesøg.

Det foreslås desuden, at SIRI skal kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Pålægget om at føre logbog svarer til det pålæg, som Skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere. Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen. Et pålæg om at føre logbog vil fx kunne gives hvis:

  • arbejdsgiveren ikke kan fremvise en vagtplan, og der ikke synes at være et fast system for, hvornår de ansatte er på arbejde
  • der er ansat udlændinge med en højere løn, end hvad normalt er tilfældet for personer i samme type stilling
  • der er tegn på uhensigtsmæssig overnatning på arbejdspladsen
  • der er mistanke om uretmæssigt ulønnet overarbejde
  • der er mistanke om, at det faktiske antal arbejdstimer for en ansat udlænding ikke indberettes i E-Indkomst mv. 

Læs hele lovforslaget her.  

Bech-Bruuns kommentarer
Lovforslaget er en del af en række initiativer, der samlet har til formål at forhindre social dumping ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. 

Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, kan de virksomheder, som beskæftiger udenlandske medarbejdere, forvente at bruge endnu mere tid på at sikre compliance med reglerne om udenlandsk arbejdskraft.

Vi følger hos Bech-Bruun nøje den løbende udvikling af behandlingen af lovforslaget, og står klar til at rådgive og besvare spørgsmål, hvis de kommende tiltag kommer til at få betydning for din virksomhed.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sandro Ratkovic, Kristine Sofie Schlüter eller Lærke Graugaard. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.