Bech-Bruun samarbejde

Den britiske regering har meldt ud, at landet ikke vil søge at deltage i den fælles patentdomstol (UPC). Det skaber tvivl om, hvorvidt projektet nogensinde kommer til at blive implementeret.

Hvad er den fælles patentdomstol og enhedspatentet?
Den fælles patentdomstol (”Unified Patent Court” eller ”UPC”) skal afgøre retstvister vedrørende de såkaldte enhedspatenter. Til forskel fra traditionelle europæiske patenter vil et enhedspatent umiddelbart gælde for alle lande, der deltager i samarbejdet om patentdomstolen. Enhedspatentet er desuden kun underlagt ét sæt regler, og sager herom kan ikke behandles af de nationale domstole. 

Systemet med den fælles patentdomstol og enhedspatentet er trods mange års forløb siden Danmarks ratifikation i 2014 ikke trådt i kraft endnu. Årsagen har først og fremmest været, at Tysklands ratifikation af UPC-aftalen stadig afventer den tyske forfatningsdomstols behandling af spørgsmålet om aftalens forenelighed med den tyske forfatning. Desuden har Storbritanniens mulighed for deltagelse været behæftet med betydelig tvivl som følge af Brexit. 

Storbritannien skifter mening
Storbritanniens regering har nu meldt officielt ud, at landet ikke vil ”søge” at fortsætte som part i UPC-samarbejdet. Det primære problem for Storbritannien er, at EU-Domstolen spiller en rolle i dette samarbejde. Det har været en specifik målsætning for mange tilhængere af Brexit, at Storbritannien ikke længere skal være bundet af afgørelser fra EU-Domstolen.

union_jack_bechbruun

Patentdomstolens udfordringer
Det følger af UPC-aftalen, at den kun kan træde i kraft, hvis blandt andet Storbritannien ratificerer aftalen. Det har desuden været et vilkår, at den i praksis meget væsentlige afdeling for farma-sager skal være beliggende i London. 

Den britiske regerings beslutning skaber derfor væsentlige formelle hindringer for fortsat implementering af UPC-aftalen. Aftalen vil skulle ændres, og der vil skulle træffes beslutning om alternativ placering af farma-afdelingen.

Hertil kommer, at hele ordningen nu kan synes mindre interessant, eftersom Storbritannien også i patentsammenhæng er et væsentligt europæisk land. Et system, der ikke giver mulighed for patentbeskyttelse i Storbritannien, har mistet noget af det, der gjorde det attraktivt til at begynde med. Det vil også være et tab for patentdomstolen, at det højt kvalificerede britiske retssystem ikke kommer til at spille en direkte rolle i udviklingen af et fælleseuropæisk patentretssystem.  

Samlet set betyder den britiske regerings officielle udmelding, at det er mere tvivlsomt end nogensinde før, om UPC-ordningen nogensinde bliver implementeret. De øvrige deltagere i UPC-samarbejdet må nu tage stilling til betydningen af den britiske regerings udmelding, og der er så vidt vides endnu ikke kommet nogen stillingtagen hertil fra andre væsentlige deltagere i samarbejdet. Der vil også være et naturligt spørgsmål om, hvor højt løsningen af dette problem skal prioriteres i en situation, hvor Brexit skaber behov for nye løsninger på mange områder inden udløbet af overgangsperioden ved udgangen af indeværende år.

Bech-Bruun følger udviklingen nøje, og vi vil løbende orientere om væsentlige udviklinger.