Bech-Bruun samarbejde

Den nye vejledning er rettet mod de boringsnære beskyttelsesområder, hvor beskyttelse mod forurening/pesticider er særlig vigtigt, da afværgeforanstaltninger i disse zoner er besværliggjort som følge af den korte afstand og transporttid fra stedfunden forurening til boringen.

Et politisk flertal blev i januar 2019 enige om, at beskyttelsen af drikkevandet kræver yderligere tiltag. Baggrunden for den nye vejledning er bl.a. Pesticidstrategi 2017-2021 samt tillægsaftale af 11. januar 2019, hvor aftaleparterne blev enige om:

  • at reducere risiko for nedsivning af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
  • at følge Vandpanelets anbefalinger om screening for flere stoffer i grundvandsovervågningen
  • at styrke indsatsen for at modvirke resistens og
  • at forbyde salg af koncentrerede pesticider til ikke-erhvervsmæssigt brug.

Vejledningen er udarbejdet til brug for kommunernes arbejde med at gennemgå alle BNBO med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsatser for at reducere risikoen for forurening fra erhvervsmæssig brug af pesticider.

Det blev med tillægsaftalen aftalt, at kommunerne til og med 2022 (fase 1) skal vurdere samtlige BNBO’ers behov for yderligere indsats mod risiko for forurening ved erhvervsmæssig brug af pesticider. Indsatsen mod den nævnte risiko ønskes, som udgangspunkt, gennemført på baggrund af frivillige aftaler med de involverede parter omkring områderne. Øvrige indgreb som for eksempel opkøb af jord, stop af dyrkning eller flytning af boringer foreslås dog også. 

Den nye vejledning
Indholdet i vejledningen kan deles op i tre dele: 

  1. parametre afgørende i vurderingen om yderligere indsats i BNBO’er
  2. indsatsens udmøntning i praksis
  3. beskyttelsens indflydelse og sammenhæng med anden indsats for beskyttelse af drikkevandsressourcen.  

Vejledningen supplerer BNBO-vejledningen fra 2007. Den nye vejledning  udbygger dog væsentligt første og andet punkt sammenlignet med 2007-vejledningen, idet den nye vejledning bygger på ny viden og praktisk erfaring.

Vejledningen er rettet mod kommunerne og vandværker. Aftaleparterne bag tillægsaftalen opfordrer kommunerne til at følge vejledningen allerede nu, uanset at tilknyttet lovgivning først antages at træde i kraft den 1. januar 2020.

Vurdering af beskyttelsesbehovet
Kommunerne vælger selv, hvilke parametre der er relevante for det pågældende BNBO’s vurdering om yderligere indsats. Miljøstyrelsen har i vejledningen opstillet de parametre, som generelt er relevante i vurderingen. Parametrene var også angivet i 2007-vejledningen, men beskrivelserne er uddybet og suppleret på baggrund af ny viden samt praktisk erfaring med konkrete vurderinger i kommunerne. Parametrene er arealanvendelse og forureningskilder (spild og uheld), naturlig beskyttelse (geologi, grundvandskemi og grundvandsdannelse) og forsyningsstruktur. Hertil kommer dog, at den pågældende kommune også kan vælge at lade andre relevante parametre indgå. 

Forsyningsstrukturen er interessant, idet parameteret lader kommunen inddrage hensyn til den pågældende boring fx boringens kvalitet og alder, så man kan overveje alternative måder til beskyttende tiltag. Her nævner vejledningen bl.a. renovering af boringen, dybere boring eller anden ændring/flytning af boringen.

Hvis kommunen beslutter, at indsats er påkrævet på grund af risiko for forurening, har kommunen en række muligheder i forhold til tiltag. Vejledningen indeholder under pkt. 2.5 en række forslag til potentielle tiltag. Flytning af eksisterende vaskepladser samt ændring af vandforsyningsstrukturen er specifikt nævnt i tillægsaftalen, hvorfor disse er særskilt kommenteret i udkastet til vejledningen. 

Hvor en kommune beslutter, at et BNBO ikke forudsætter yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevareministeriet lave en vurdering af, om det er i overensstemmelse med vejledningen. Hvis en kommune ikke eksplicit har beskrevet, hvorfor et parameter ikke indgår i vurderingen, vil Miljø- og Fødevareministeriet anse dette som en uoverensstemmelse med vejledningen. Hvis der er uoverensstemmelse med vejledningen, er der mulighed for at nedlægge et forbud mod brug af pesticider i BNBO’en. 

Gennemførelse i praksis
Med vejledningen opfordres kommunerne primært til at gennemføre tiltagene på baggrund af frivillige aftaler, fx dyrkningspraksis i BNBO’et. Aftale med lodsejer kan gennemføres med eller uden erstatning. I bilag 2 til vejledningen fremgår det, om en betaling vil have indflydelse på den pågældendes landbrugsstøtte. Der kan eventuelt nedlægges et forbud eller et påbud, hvis frivillig aftale ikke opnås. I disse tilfælde vil der også være grundlag for erstatning. Påbudsreglerne er nærmere beskrevet i vejledningen.

Kommunerne bør overveje, om eventuelle tiltag kan medtages i en indsatsplan fremfor enkelte påbud. Der kan dog være tilfælde, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte beskyttelsesforanstaltningerne ved aftale eller påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24, hvilket ikke kræver en forudgående indsatsplan.  

Sammenhængen med øvrig indsats
Samspillet mellem den nye vejledning og andre områder er primært, at tiltagene vil gøre beskyttelsen bedre – også mod andre slags forureninger eller ikke erhvervsmæssig forurening. Hertil kommer, at beskyttelse vil være til fordel for andre udsatte/følsomme områder omkring BNBO’en.

Bech-Bruuns kommentar
Udkastet til vejledningen bidrager væsentligt til kommunernes sagsbehandling, idet den nyeste viden på området samt de praktiske erfaringer, der er gjort i kommunerne, dermed operationaliseres. 

Høringsfristen er den 5. april 2019, og Bech-Bruun følger sagen.