Bech-Bruun samarbejde

Der gælder begrænsninger for, hvilke værdipapirer kommuner og kommunale fællesskaber kan placere overskudslikviditet i. Lovgrundlaget i kommunestyrelsesloven og anbringelsesbekendtgørelsen suppleres i vidt omfang af praksis, hvorfor denne praksis er af væsentlig betydning for vurderingen af, om en kommune eller et kommunalt fællesskab kan placere overskudslikviditet i et givent værdipapir. I det følgende redegøres for praksis fra Social- og Indenrigsministeriet.

Generelt
Kommuner og kommunale fællesskabers placering af overskudslikviditet reguleres af reglerne i kommunestyrelseslovens § 44, der har følgende ordlyd:

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Formålet med § 44 er at sikre en betryggende forvaltning af kommuners – eller kommunale fællesskabers – midler af hensyn til, at kommunale aktiver ikke må anvendes spekulativt med risiko for formuetab. 

Det er anført i tilsynspraksis, at reglerne også gælder for kommunale fællesskaber, medmindre andet følger af de godkendte vedtægter. Der findes dog ikke offentliggjort praksis om godkendte vedtægtsbestemmelser, der fraviger reglerne i kommunestyrelseslovens § 44, hvorfor det er usikkert, i hvilket omfang afvigelser ville blive godkendt.

Bestemmelsen i § 44 antages i praksis udtømmende at gøre op med, hvilke aktiver overskudslikviditet kan placeres i. Bestemmelsen henviser efter ordlyden til reglerne for, hvilke aktiver fondes midler må anbringes i. Anbringelse af fondes midler er reguleret i bekendtgørelse nr. 957 af 10. juli 2013 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler (’anbringelsesbekendtgørelsen’), der derfor også finder anvendelse for kommuner og kommunale fællesskaber. 

Anbringelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, hvilke aktiver midler kan anbringes i samt om forvaltningen af midlerne, herunder krav om anbringelse gennem en forvaltningsafdeling. Reglerne om forvaltning finder ikke anvendelse for kommuner og kommunale fællesskaber. Bekendtgørelsen indeholder desuden i § 6 og § 7 kvantitative begrænsninger for, hvor meget der må placeres i forskellige aktivtyper. Bekendtgørelsens § 6 indeholder en oplistning af typer af værdipapirer, hvor fonde lovligt kan anbringe deres midler. Det følger dog af Indenrigsministeriets praksis og ordlyden af kommunestyrelseslovens § 44, at der er nogle af de i § 6 oplistede værdipapirer, som kommuner og kommunale fællesskaber ikke kan anbringe deres midler i. 

I det følgende gennemgås reglerne for, hvilke aktiver kommuner og kommunale fællesskabers midler må placeres i. 

Bankindestående
Kommuner og kommunale fællesskaber må placere midler som indestående på bankkonti. Efter Indenrigsministeriets praksis skal kommuner og kommunale fællesskabers midler forefindes i dansk valuta. Der kan derfor ikke indsættes midler på valutakonti med det formål at opnå en kursgevinst. Der kan dog godt ske overførsler i fremmed valuta i forbindelse med afvikling af en konkret betalingsforpligtelse. 

Obligationer
Kommuner og kommunale fællesskaber kan anbringe overskudslikviditet i obligationer, hvis to betingelser er opfyldt: 1) en fond skal kunne anbringe sine midler i en obligation af den pågældende art efter anbringelsesbekendtgørelsen og dennes begrænsninger, og 2) der skal være tale om en obligation i kommunestyrelseslovens § 44’s forstand. 

Udtrykket ”obligationer” i § 44 omfatter efter tilsynspraksis statsobligationer og almindelige realkreditobligationer. Det omfatter som udgangspunkt ikke erhvervsobligationer, da erhvervsobligationers kreditrisiko adskiller sig fra stats- og realkreditobligationer. Efter ordlyden af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan kommuner og kommunale fællesskaber anbringe deres overskudslikviditet i rentebærende obligationer, hvis obligationerne handles på et reguleret marked inden for EU/EØS eller i et land, der er fuldt medlem af OECD.

I vurderingen af om konkrete obligationer er omfattet af kommunestyrelseslovens § 44, lægger Indenrigsministeriet blandt andet lagt vægt på om:

  1. en udsteder er underkastet et finansielt tilsyn
  2. om det er oplyst, at obligationerne kan udstedes med særlig sikkerhed
  3. om der gælder et balanceprincip for obligationsserien
  4. om der er systemer til regelmæssig kontrol af, at balanceprincippet overholdes i obligationsseriens løbetid. 

I praksis har Indenrigsministeriet efter en konkret vurdering fundet, at blandt andet særligt dække obligationer (SDO), bankobligationer med særlig sikkerhed efter bankpakkerne og skibskreditobligationer kunne anses som obligationer omfattet af kommunestyrelseslovens § 44. Det afgørende har i de pågældende udtalelser været, at de pågældende obligationer havde en kreditrisiko svarende til stats- og realkreditobligationer. 

Investeringsforeninger
Efter ordlyden af kommunestyrelseslovens § 44 kan kommuner og kommunale fællesskaber placere midler i de samme investeringsbeviser, som fonde må anbringe midler i. 

Det følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2, at fonde kan anbringe midler i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne. UCITS er en forkortelse af “Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities”, der på dansk beskrives som en kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer. 

Det er en betingelse for placering af midler i UCITS, at den pågældende UCITS er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. (eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i medfør af direktiv 2009/65/EF), samt yderligere krav til indholdet af vedtægterne for den pågældende UCITS.  

Efter anbringelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, må højst halvdelen af fondes midler anbringes i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne. Denne begrænsning finder dog efter Indenrigsministeriets praksis ikke anvendelse for kommuner og kommunale fællesskaber. 

I praksis har Indenrigsministeriet taget stilling til, om kommuner og kommunale fællesskaber kan placere midler i Exchange Traded Funds (ETF), der både kan være en UCITS eller en non-UCITS. Indenrigsministeriet har udtalt, at vurderingen af om en kommune eller et kommunalt fællesskab kan placere midler i en ETF afhænger af, om det er en UCITS, som er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. 

Aktier
Efter ordlyden af kommunestyrelseslovens § 44 kan kommuner og kommunale fællesskaber som udgangspunkt ikke placere midler i aktier. Indenrigsministeriet har i praksis fundet, at forbuddet med placering i aktier ikke er til hinder for, at kommuner og kommunale fællesskaber placerer midler investeringsforeninger, der har investeret i aktier. 

Endvidere gælder forbuddet mod placering i aktier ikke, hvis der er tale om en lovlig kommunal selskabsdeltagelse, dvs. hvor der i lovgivningen eller kommunalfuldmagtsreglerne er hjemmel til deltagelse i selskaber. 

Se skema over placering af overskudslikviditet