Bech-Bruun samarbejde

Hvor og hvornår må valgplakater ophænges? Hvornår skal de tages ned igen, og hvem bærer udgifterne for nedtagningen? Spørgsmålene er mange. Læs med her og få overblikket over reglerne.

Valget er udskrevet, og valgplakater vil nu præge bybilledet i flere uger. Det er vigtigt at overholde reglerne om ophængning af valgplakater – ellers bliver de pillet ned.

Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder er reguleret i hhv. vejlovens §§ 84 og 85 og privatvejslovens §§ 66 a og 66 b.

Hvad er en valgplakat?
Valgplakater er i vejlovgivningens forstand defineret som  ”Valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter”, jf. vejlovens § 3, nr. 10 og privatvejslovens § 10, nr. 17.

En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse, e-mail og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat ophængningen. Oplysninger om en juridisk person skal suppleres med navn, adresse, e-mail og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Det er et krav, at oplysningerne fremgår og kan læses i hele ophængningsperioden, jf. vejlovens § 85, stk. 1 og privatvejslovens § 66 b, stk. 1. 

Hvornår må valgplakater ophænges?
Valgplakter må ophænges fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgets afholdelse, eller fra valgets udskrivelse hvis valget udskrives med kortere frist, og indtil otte dage efter valgdagen, jf. vejlovens § 84, stk. 1 og privatvejslovens § 66 a, stk. 1. Det betyder, at valgplakaterne i forbindelse med folketingsvalget 2019 må opsættes fra på lørdag kl. 12  og må hænge frem til den 13. juni 2019.

Hvor er det lovligt henholdsvis ulovligt at ophænge valgplakater?
Valgplakater på statsveje og kommuneveje (dvs. offentlige veje) må hænges op på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater, jf. vejlovens § 84, stk. 2. 

Valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder må alene ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyning, jf. privatvejslovens § 66 a, stk. 2. 

Vejlovens § 84, stk. 4 og privatvejslovens § 66 a, stk. 4 opregner en række steder, hvor valgplakter ikke må hænge. Det gælder eksempelvis:

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg (gælder kun offentlige veje)
  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,
  • lavere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten, 
  • højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller
  • på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på bl.a. vejtræer, master og hegn.

Uanset hvor valgplakater ophænges, er det et krav, at valgplakaterne hænger forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden, jf. vejlovens § 84, stk. 3 og privatvejslovens § 66 a, stk. 3.

Hvad sker der, hvis valgplakaterne ikke overholder reglerne?
Valgplakater, der er ophængt i strid med reglerne i vejlovens § 84, stk. 2-4 og privatvejslovens § 66 a, stk. 2-4, skal nedtages inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har meddelt et påbud herom, jf. vejlovens § 85, stk. 2 og privatvejslovens § 66 b, stk. 2.

Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den nævnte frist eller er ophængt uden for det tilladte tidsrum. Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med formkravene i hhv. vejloven og privatvejsloven, fx fordi de ikke indeholder de påkrævede oplysninger, som nævnt ovenfor.

Udgør valgplakaten en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden, kan vejmyndigheden eller politiet straks nedtage valgplakaten, jf. vejlovens § 85, stk. 4 og privatvejslovens § 66 b, stk. 4. 

Vejmyndigheden eller kommunen skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der står registreret på valgplakaten med anmodning om, at valgplakaten afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres, jf. vejlovens § 85, stk. 5 og privatvejslovens § 66 b, stk. 5. 

Vejmyndighedens eller politiets dispositioner i forhold til valgplakater kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed, jf. vejlovens § 85, stk. 7 og privatvejslovens § 66 b, stk. 7.

Hvem skal betale udgifterne for nedtagningen?
Vejmyndighedens eller politiets udgifter til nedtagning, opbevaring og reparation af beskadigede master, træer m.m. betales som udgangspunkt af ophængeren. 
Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der står registreret på valgplakaten, pålægges at betale udgifterne, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning, jf. vejlovens § 85, stk. 6 og privatvejslovens § 66 b, stk. 6.

Vejmyndigheden kan alene få dækket sine faktiske udgifter. Dette følger af Vejdirektoratets vejledning om valgplakater fra februar 2019. Ministeren har i et svar af 29. april 2019 til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget endvidere oplyst, at: 

”Det følger direkte af ordlyden, at vejmyndigheden ikke må tjene penge, men kun få dækket sine udgifter og evt. udbedringer af skader. Herudover er spørgsmålet ikke reguleret i vejloven. Man kan endvidere ikke udlede noget af forarbejderne omkring prisfastsættelsen. Som offentlig myndighed vil prisfastsættelsen imidlertid skulle leve op til almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. saglighed og proportionalitet.”