Bech-Bruun samarbejde

Arbejdsretten har i en ny dom fastslået, at en større dansk bank ikke handlede uden for ledelsesrettens grænser ved at forbyde medarbejderne privat at investere i kryptovaluta. Banken havde derfor ikke forbrudt sig imod hovedaftalens § 2, stk. 1, mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Efter arbejdsretlig teori og praksis har arbejdsgiveren i kraft af sin almindelige ledelsesret mulighed for at stille krav til medarbejdernes opførsel såvel i tjenesten som i fritiden, så længe kravene har en saglig og driftsmæssig begrundelse og ikke går videre end nødvendigt af hensyn til formålet. Kravet til medarbejdernes opførsel kaldes typisk også decorumkravet. 

Der er dog naturlige begrænsninger for, hvilke indskrænkninger en arbejdsgiver kan indføre i forhold til en medarbejders opførsel - særligt når begrænsningen vedrører medarbejderens rent private anliggender. 

Decorumkravet har et flydende indhold, idet kravet dels skal vurderes i relation til medarbejderens stilling og dels skal afbalanceres i forhold til den almindeligt herskende opfattelse af, hvad der er en acceptabel og rimelig optræden for medarbejderen. 

Sagen kort
I denne sag havde banken i februar 2018 indført et forbud mod medarbejdernes investering i kryptovaluta i forbindelse med, at banken reviderede et koncerndirektiv om handel for egen regning. Ud over reglerne vedrørende kryptovaluta indeholdt koncerndirektivet bl.a. regler om forbud mod at spekulere i udenlandsk valuta og at handle med finansielle instrumenter på en sådan måde, at medarbejderne risikerede at komme i økonomisk uføre, fx ved at der kunne tabes mere end det investerede beløb.

Indførelsen af forbuddet blev fra bankens side bl.a. begrundet med: 

  • at kryptovaluta i modsætning til værdipapirer og valutaer ikke er undergivet myndighedsregulering
  • at investorer i kryptovaluta ikke er beskyttet mod urimelig handelspraksis
  • at den økonomiske risiko er for høj på grund af bl.a. ustabile kurser 
  • at der er særlig risiko for, at tjente penge stammer fra kriminalitetat investering i kryptovaluta ikke stemmer overens med bankens rolle og de særlige krav, der må stilles om ansvarlig adfærd.
     

Finansforbundet fandt, at forbuddet var i strid med ledelsesretten, og indbragte sagen for Arbejdsretten med krav om bod for overtrædelse af hovedaftalens regler om ledelsesretten.

Arbejdsrettens afgørelse
Arbejdsretten fastslog, at banken ikke havde forbrudt sig imod ledelsesretten. 

Arbejdsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at bankens forbud måtte ses i lyset af karakteren af de risici, der måtte antages at være forbundet med kryptovaluta, og at bankens interne regler i forvejen opstillede begrænsninger vedrørende medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner, hvilket måtte være begrundet i dens virke og rolle som finansiel virksomhed samt risikoen for loyalitetskonflikter. Arbejdsretten bemærkede, at forbuddet ikke var vilkårligt, da det vedrørte alle medarbejdere,

Arbejdsretten fandt endvidere, at forbuddet ikke var mere indgribende end nødvendigt af hensyn til formålet, da forbuddet ikke indebar pligt til afhændelse af allerede eksisterende beholdninger af kryptovaluta og ikke omfattede nærtståendes dispositioner, som medarbejderne ikke var involverede i.

Bech-Bruuns kommentarer

Arbejdsrettens afgørelse illustrerer, at det er muligt at opstille krav for medarbejdernes opførsel og ageren, uanset at kravet måtte påvirke medarbejdernes privatsfære og begrænse medarbejdernes muligheder for at foretage dispositioner, som i øvrigt er fuldt lovlige, så længe kravet har et sagligt og driftsmæssigt formål og i øvrigt fremstår proportionalt. 

Værd at bemærke er, at Arbejdsretten som en del af proportionalitetsvurderingen inddrager det faktum, at medarbejdernes nærtstående ikke var omfattet af forbuddet.