Bech-Bruun samarbejde

Østre Landsret har for nyligt afsagt en dom vedrørende en medarbejder, der, dagen efter han var blevet opsagt, havde sendt en e-mail til 28 af sine kolleger, hvori han kritiserede ledelsen. Landsretten fandt, at medarbejderen havde handlet illoyalt i en sådan grad, at det var berettiget, at virksomheden bortviste ham.

Den pågældende medarbejder blev den 1. marts 2014 ansat som IT-forretningskonsulent i virksomheden. 

Den 19. april 2016 blev medarbejderen indkaldt til samtale, hvor han blev opsagt til fratræden med tre måneders varsel. Det fremgik af opsigelsesbrevet, at afskedigelsen var begrundet i bortfald af arbejdsopgaver med deraf følgende kapacitetstilpasninger, ligesom opsigelsesbrevet henviste til, at medarbejderen fortsat var bundet af sin loyalitets- og tavshedspligt. Medarbejderen blev også fritstillet. 

Dagen efter opsigelsen, og umiddelbart inden et planlagt fællesmøde med personalet, sendte medarbejderen en e-mail til 28 af sine kolleger, hvori han blandt andet skrev: 

”Kære kolleger, Vi er inviteret til det vanlige mandagsmorgenmøde, som er flyttet til onsdag kl. 12. Nogle af [os] er der ikke. Vi er blevet fyret […] I de to år jeg har været her har jeg set et par brutale overgreb på dygtige kolleger […] Jeg er spændt på, hvilken historie I får serveret i dag. Og hvilke stakkels kolleger, som bliver sparket ud.” 

Medarbejderen blev herefter bortvist samme dag. Bortvisningen var begrundet i, at medarbejderen i mailen havde kritiseret ledelsen og IT-strategien og forsøgt at skabe utryghed blandt kollegerne, og at dette blev betragtet som illoyalt og en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Computer_tastatur_Bech-Bruun

Landsrettens afgørelse
Landsretten fandt ikke, at medarbejderen havde gjort sig skyldig i egentlig lydighedsnægtelse, da retten ikke anså det for godtgjort, at medarbejderen hverken i opsigelsessamtalen eller opsigelsesbrevet var blevet pålagt en særlig tavshedspligt i relation til det planlagte fællesmøde med personalet dagen efter opsigelsen. 

Retten lagde desuden vægt på, at den e-mail, som medarbejderen havde sendt, ikke var stilet eller sendt til personer uden for virksomheden. 

Derudover fremgår det af dommen, at der må tillægges en afskediget medarbejder et vist spillerum med hensyn til dennes reaktion på afskedigelsen, særligt hvis reaktionen rettes mod ledelsen og holdes internt i virksomheden, idet der må tages et naturligt hensyn til, at en afskedigelse kan afføde frustrationer og umiddelbare vredesudbrud.

Retten lagde dog også vægt på, at medarbejderen fortsat var underlagt en loyalitetsforpligtelse i opsigelsesperioden, og at medarbejderens sendte e-mail var egnet til at miskreditere ledelsen og bestod af et voldsomt sprogbrug i visse passager. 

E-mailen var desuden blevet sendt til de pågældende medarbejdere blot én time før det planlagte fællesmøde, hvor ledelsen skulle orientere medarbejderne om situationen, hvilket det blev antaget, at medarbejderen havde indset. Der blev i den forbindelse særligt bemærket, at medarbejderen på afsendelsestidspunktet havde haft god tid til at overveje sin reaktion og stilling. 

På denne baggrund fandt landsretten, at e-mailen i høj grad var egnet til at skabe usikkerhed og frygt blandt medarbejderne for deres fremtidige ansættelsesforhold i virksomheden og havde vanskeliggjort ledelsens gennemførelse af planerne. Medarbejderen havde derfor handlet illoyalt i en sådan grad, at det var berettiget at bortvise ham. 

Virksomheden blev herefter frifundet. 

Landsrettens afgørelse var hovedsageligt en stadfæstelse af både byrettens begrundelse og dom. 

Bech-Bruuns kommentarer

Dommen viser blandt andet, at det har betydning for vurderingen af en gyldig bortvisningsgrund, i hvilket omfang en opsagt medarbejders kritik af ledelsen sker ved direkte henvendelse til ledelsen eller ved inddragelse af det øvrige personale.